logo

Splash

Postmodernisme ca 1970'erne til 1990'erne

I 1970’erne startede postmodernismen, og den havde sit gennembrud i slutningen af 1970’erne og 1980’erne. Perioden før hed modernismen, hvor post betyder efter, og derfor er postmodernismen en periode med design, arkitektur og kunst som følger efter modernismen.

Kun fantasien sætter grænser

Omkring 1978 blev modernismens hårde og kantede former udfordret af en gruppe arkitekter. De ville ikke længere bygge i ensfarvede firkanter, rette vinkler og med vægt på enkle former.

Kendetegnet ved postmodernismen, er at kunstnerne, arkitekterne og designerne legede med og brugte de mange forskellige farver som pastel-og pangfarver og alle former og materialer, som de havde lyst til, og hvad de fandt inspiration i.

Nye og gamle stilarter blev genbrugt, man lånte materialer og design fra alverdens arkitektur og gjorde dem til sine egne, hvor det tit blev meget overdrevent og mærkeligt. De postmoderne arkitekter og designere opdyrkede bevidst den „dårlige smag”, som modernisterne prøvede at bekæmpe. Postmodernismen blev kendt under sætningen „fantasi i stedet for funktion”, som bekræfter postmodernismens skæve vinkler og fantasifulde værker.

Indenfor den postmodernistiske periode findes der adskillige kunstnere, designere og arkitekter. Af de mest fremtrædende kan nævnes Poul Gernes, Jeff Koons, Verner Panton, Frank Gehry og Cindy Sherman.

„Formen følger fantasien“, udtalte den postmoderne arkitekt Tschumi (f. 1944). Hans udsagn var en direkte modsætning til funktionalismens „Formen følger funktionen“.

Mickey Mouse

Eksempler

Palads Teatret

Palads

Selvom postmodernismen havde sin storhedstid i 1980’erne kan man stadig finde resterne af den i dag. Et godt eksempel er Palads ved Vesterport. I 1989 malede Poul Gernes Palads Teatret om, så den fik den fremtoning med de mange pastelfarver, som vi kender den i dag. Man har ønsket at skille sig ud og friske bybilledet lidt op i 1980’erne.

Poul Gernes

Memphis

Kunst af Memphis

I 1981 dannede Ettore Sottsass (f. 1917) designgruppen Memphis, som havde base i Milano. Den bestod af faste italienske medlemmer og de amerikanske arkitekter Michael Graves og Robert Venturi samt den østrigske arkitekt og designer Hans Hollain. Memphis-gruppen lagde stor vægt på at søge væk fra det normale og de faste principper, som modernismen var kendt for. Et eksempel er at form skulle følge funktion, at materialerne skulle stemme overens, at dyrke de rene farver og grundfarver samt at sikre balance, orden og renhed, og at design var social ansvarligt.

Det resulterede i en række eksperimenterende design med skæve vinkler, asymmetriske geometriske former og ikke mindst klare, kraftige farver. Alt sammen mikset med 1950’er-kitsch, polkaprikker, leopardprint og materialer, man ikke normalt brugte til møbler og interiør.

Memphis

Philippe Starck

Gun-Lampe

Den franske designer Philippe Starck (f. 1968) designede blandt andet en masse lamper. Nogle af hans mest kendte værker er Gun lamperne, K-tribe lamperne, Romeo Moon lamperne, Miss Sissy lamperne, Miss K lamperne, Rosy Angelis lamperne og Arcihmoon lamperne fra Flos.

I mere end 30 år, har denne unikke og mangfoldige skaber, designer og arkitekt, været en del af vores daglige liv, ved at skabe utraditionelle objekter, hvis formål er, at være funktionsdygtige, fremfor smukke. Philippe Starck designer sine hoteller og restauranter på samme måde som en instruktør laver en film. Han udvikler scenarier, der vil løfte folk ud af hverdagen og ind i en fantasifuld og kreativ mental verden. Hans hoteller er blevet tidløse ikoner og har tilføjet en ny dimension til det globale bybillede.

„Jeg kan lide at åbne dørene til folks hjerne.“ – Philippe Starck

Philippe Starck

Typografi

Typografi

En stor pærevælling

Der er ingen regler for, hvordan typografien skal være indenfor den postmodernistiske periode. Alt er tilladt. Typografien bliver sammensat på kryds og tværs af antikva- og gotiske skrifter fra stilarter som art nouveau, rænnessancen, barokken og klassicismen med de typiske skrifter indenfor postmodernismen som groteske skrifter f.eks. Futura og Helvetica. Citater bliver taget ud af deres oprindelige sammenhæng og bliver derefter sammensat i en ny kontekst.

Former

Former

I postmodernismen bliver der overdrevent gjort brug af mange geometriske og asymetriske former, men der bliver også refereret til andre stilperioder, f.eks. er søjler meget populære i postmoderne byggeri. Postmodernismen er kendt for at bryde modernismens rene linjer. Det giver udtryk i alt kunst, som bliver farverigt, sjovt og fuld af former. Det er især den udvendige side af en bygning, der bliver brugt til arkitektens leg med former, materialer og farver. Ofte er facaden derfor rent til pynt og uden sammenhæng med bygningens indre eller bygningens funktion. Indvendigt kan en spraglet postmoderne bygning have ganske almindelige rum.

Typografi

Klip og klistrer

I postmodernismen overdrives der tit, og typografien er ingen undtagelse. Man klipper også fonte eller bogstaver ud fra forskellige skrifttyper og sammensætter dem på ny med andre skrifter. Typografien skal være så sjov at læse som muligt, og derfor bliver der brugt store og små bogstaver uden nogen sammenhæng.

Komposition og farver

Farver

Farverne i postmodernismen kan både være pastelfarver men også meget kraftige og stærke farver med forskellige nuancer. Det er tit glade og neonfarver. Da alt er tilladt, bliver farverne gerne blandet på kryds og tværs af hinanden, hvor også kontrast- og komplimentærfarver bliver blandet. Kunstnerne bruger farverne til at fremhæve detaljerne i deres kunstværk eller i arkitekturen, og på den måde viser de, at de bruger deres kreativitet både konstruktivt og dekorativt.

De postmodernistiske kunstnere låner tit fra andre stilarter og genbruger materialer, former og farver og forholder sig til dem på en ny måde, så de mister deres tidligere og oprindelige betydning. F.eks. kan søjler males skriggule, eller der kan males alverdens mønstre på en kuppel.

Komposition og layout

I postmoderne stil bliver der brugt et stærk grafisk layout, som er enkle og kraftfulde i sine udtryk. Layoutet kan både være symmetrisk opbygget eller have dynamiske og asymmetriske kompositioner. Geometriske former præger formgivningen. Alt er tilladt, og derfor kan det være svært at vise hvad postmodernisme er generelt.

Komposition